Virksomhedens pligter, når I betaler influencere

Spørgsmål og svar

Hvad skal min virksomhed indberette, når vi betaler en influencer?

Der er to månedlige indberetningspligter, ikke én, og creator-arbejde lander som regel på den anden. Den første er honorarvejen: er honoraret B-indkomst for en person, og betaler I det som led i jeres virksomhed, skal beløbet indberettes til indkomstregisteret (eIndkomst) hver måned. Hjemlen er skatteindberetningslovens § 4, udmøntet i skatteindberetningsbekendtgørelsens § 8 - og for private betalere, alt andet end stat, region og kommune, når den kun beløb betalt i penge, hvor der ikke skal betales moms efter momsloven.

Den anden er skatteindberetningslovens § 44, og det er den, der fanger de fleste betalte creator-samarbejder. Alle, der som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder og lign. eller vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, skal indberette hver måned. Den juridiske vejledning angiver rækkevidden i én sætning: pligten gælder ”uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark, om modtageren er en fysisk eller juridisk person, eller om vederlaget er momspligtigt”. Og efter stk. 2 omfatter den både pengeydelser og naturalier, hvor naturalier værdiansættes til markedsværdien.

Et aftalt reklamesamarbejde skal altså indberettes af jer, uanset om der står moms på fakturaen, og uanset om creatoren fakturerer gennem et selskab. Momsspørgsmålet afgør hvilken vej honoraret skal, ikke om I har en pligt. Kilder: Den juridiske vejledning A.B.1.2.2.2; A.B.1.2.8.7.

Kan man betale en influencer uden CVR?

Ja. Der er ingen regel om, at en creator skal have et CVR-nummer, for at I må betale vedkommende, og CVR-nummeret afgør heller ikke jeres pligter i nogen af retningerne. På honorarvejen er det momsen, der afgør: kommer der en faktura uden moms, fordi creatoren ligger under momsgrænsen på 50.000 kr. i årlig erhvervsmæssig omsætning, er beløbet netop omfattet af den pligt. Den juridiske vejledning siger det direkte - vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi leverandøren ikke er momspligtig efter momslovens § 71 e, stk. 1, er omfattet. Og er samarbejdet et reklamesamarbejde, løber § 44 parallelt og spørger om ingen af delene: hverken om CVR-nummeret eller om momsen. Kilder: A.B.1.2.2.2; A.B.1.2.8.7.

Hvad hvis creatoren fakturerer gennem sit eget selskab?

Honorarvejen falder væk; § 44 gør ikke. Pligten efter § 4 forudsætter en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, og en juridisk enhed kan ikke levere en sådan - betaler I et ApS eller A/S, er vederlaget selskabets indkomst og uden for den vej. Er creatoren derimod en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, er vederlaget omfattet, også selv om der indgår betaling til lønnet medhjælp i beløbet. Men § 44 er bygget op om jeres egen virksomhed frem for om, hvad der står i den anden ende: Den juridiske vejledning slår fast, at pligten gælder, uanset om modtageren er en fysisk eller juridisk person. For et reklamesamarbejde flytter en selskabskonstruktion altså ikke indberetningen væk fra jer - den flytter, hvilken bestemmelse der lægger den der. Derudover er behandlingen af selskabsmodtagere ikke afklaret jord, og et program, der sender betydelige beløb gennem creator-selskaber, bør forelægges en rådgiver frem for en tommelfingerregel. Kilder: A.B.1.2.2.2; A.B.1.2.8.7.

Hvornår skal vi indeholde A-skat og AM-bidrag?

Når samarbejdet reelt er et lønmodtagerforhold. Der findes ingen beløbsgrænse eller tjekboks, der afgør det: Den juridiske vejledning beskriver det som en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold - indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem parterne og den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven. Jo mere I instruerer i, hvornår og hvordan arbejdet udføres, jo tættere på løn. Rammer I forkert, er konsekvensen ikke creatorens: efter kildeskattelovens § 69 hæfter en betaler, der har udvist forsømmelighed, solidarisk for det AM-bidrag på 8 pct. og den A-skat, der ikke blev indeholdt - pr. creator, pr. år, og med flere års genoptagelse bagud. På tværs af et helt program måles den risiko i millioner, ikke i tusinder. Én undtagelse er værd at kende, før I regner: siden 1. januar 2026 udgør AM-bidraget 0 pct. til og med den 31. december i det indkomstår, hvori personen fylder 17 år - en ung creator, der fylder 18 på et vilkårligt tidspunkt i året, bærer altså de fulde 8 pct. for hele det år. Kilder: A.B.1.2.2.2; A.D.5.2.2; C.A.12.3.

Er creatoren selvstændig, honorarmodtager eller hobby - og hvem afgør det?

Det afgøres konkret, og Skatterådet har taget stilling til det for creators tre gange siden midten af 2025 - med forskellige resultater. En Roblox-skindesigner var ikke erhvervsdrivende trods et samlet millionbeløb, fordi indtægten kom fra én platform på platformens betingelser, over kort tid, ved siden af et fuldtidsstudie og uden de sædvanlige forretningsmæssige kendetegn (SKM2025.400.SR). En creator på en abonnementsbaseret platform var selvstændig: syvcifret omsætning, omkostninger på 250.000-300.000 kr. om året og 6-7 timers dagligt arbejde (SKM2026.14.SR). Og en journalist med sit eget onlinemedie var selvstændig, selv om der ikke var retskrav på indtægterne (SKM2026.135.SR). Kort sagt: omfang, omkostningsstruktur og hvor meget creatoren selv styrer. I kan ikke afgøre det på creatorens vegne - men I bærer følgerne af at lægge den forkerte behandling til grund. Kilder: SKM2025.400.SR; SKM2026.14.SR; SKM2026.135.SR.

Skal der moms på et influencer-samarbejde?

Som udgangspunkt ja, når samarbejdet har konkrete kontraktkrav. Landsskatteretten fastslog i SKM2026.31.LSR, at influencer-samarbejder med krav til antal opslag, tidspunkt for offentliggørelse, produktets synlighed, tags og brandets forhåndsgodkendelse er momspligtige reklameydelser efter momslovens § 4 - og at kunstner- og journalistfritagelsen ikke finder anvendelse, uanset creatorens kreative frihed i selve udførelsen. Skatterådet gik samme vej for en podcastvært i SKM2026.375.SR: redaktionel frihed var ikke nok til momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, og de reklameaktiviteter, værten skulle levere efter samme kontrakt, var en biydelse, der følger hovedydelsens momsmæssige behandling frem for sin egen. For jer som betaler er pointen den praktiske: er ydelsen momspligtig, og er creatoren momsregistreret, kommer der moms på fakturaen, og så falder beløbet uden for honorarvejen. Det falder ikke uden for § 44, som gælder reklamearbejde, uanset om vederlaget er momspligtigt - på de fakta flytter momsen altså pligten fra den ene bestemmelse til den anden frem for at fjerne den. Er creatoren under 50.000 kr. og fakturerer uden moms, kan begge veje nå den samme betaling. Kilder: SKM2026.31.LSR; SKM2026.375.SR.

Gælder det også, når vi betaler med produkter i stedet for penge?

Ja. Skatteministeren har sagt det så direkte, som det kan siges: ”Har du en indtægt via OnlyFans eller andre sociale medier, så skal du betale skat af den. Det gælder uanset, om du bliver betalt i kontanter, produkter eller gavekort.” Skattestyrelsens vejledning regner produkter og gaver til markedsværdi med - også dem, creatoren får tilsendt uopfordret. Og momsmæssigt tæller modtagne produkter med i momsgrundlaget, medmindre det er dokumenteret, at de var lånt og leveret tilbage. Jeres egen indberetningspligt følger med: skatteindberetningslovens § 44, stk. 2 omfatter både pengeydelser og naturalier, værdiansat til markedsværdien, så et samarbejde betalt udelukkende i produkter skal indberettes af jer, selv om der aldrig gik penge over kontoen. Vi har samlet værdiansættelse, dokumentation og indberetning af gaver og gratis produkter i en særskilt guide. Kilder: skm.dk, 30. oktober 2025; sktst.dk, 3. november 2025; SKM2026.31.LSR; A.B.1.2.8.7.

Hvad koster det, hvis vi ikke indberetter?

Der er to regninger, og den lille kommer først. Manglende rettidig indberetning mødes af en fast ordensbøde gradueret efter antal ansatte: 5.000 kr. (1-4 ansatte), 10.000 kr. (5-19), 20.000 kr. (20-49), 40.000 kr. (50-99) og 80.000 kr. (100+) for indberetning til eIndkomst. Andre indberetningspligter gradueres efter antallet af indberetninger inden for samme spænd. Skattestyrelsen afslutter sagerne med administrative bødeforelæg - der skal ingen retssag til. Den store regning er hæftelsen efter kildeskattelovens § 69, som ikke har noget loft: den følger de beløb, der skulle have været indeholdt. Kilder: Den juridiske vejledning A.C.3.5.3.5; A.D.5.2.2.

Hvor sandsynligt er det, at nogen opdager det?

Mere sandsynligt end for få år siden, fordi datagrundlaget har ændret sig. Under EU’s DAC7-direktiv indberetter digitale platforme deres brugeres indtægter til skattemyndighederne, og Danmark har internationale aftaler om udveksling med udenlandske platforme. De samme data, der afslører en creator med manglende indberetning, viser også, hvem der har betalt. Kontrolkapaciteten på virksomhedssiden er samtidig reel: alene indsatsen mod social dumping gennemførte over 3.000 virksomhedskontroller i 2024 og udsendte opkrævninger for 548 mio. kr., og i 2020-2024 afsluttede samme indsats ca. 7.800 sager med fejl i godt 3.700 af dem. Det er et andet område - men det er det samme kontrolapparat. Kilder: sktst.dk, 3. november 2025; sktst.dk, 30. juni 2025.

Rækker ansvaret ud over skat?

Ja. Forbrugerombudsmanden skriver, at også andre end influenten efter en konkret vurdering kan ifalde ansvar for skjult reklame: ”Dette kan fx være den virksomhed, hvis produkter influenten markedsfører, eller et managementbureau, der har rådgivet influenten.” De offentliggjorte bøder i sager mod influenter løber fra 15.000 til 40.000 kr. Markedsføringsloven og skattelovgivningen er to forskellige spor, men de rammer det samme samarbejde. Kilde: forbrugerombudsmanden.dk.

Hvad bør vi kunne fremvise, hvis vi bliver spurgt?

Per samarbejde, og gemt fra starten: hvem modtageren er og i hvilken egenskab (privatperson, enkeltmandsvirksomhed eller selskab), grundlaget for den klassificering, kontrakten med de konkrete krav til leverancen, fakturaen med eller uden moms, værdiansættelsen af eventuelle produkter og gavekort med kilden til værdien, og kvitteringen for indberetningen. Ingen af delene er svære at skaffe på betalingstidspunktet. Alle sammen er svære at rekonstruere to år senere, når kampagnen for længst er afsluttet og creatoren ikke nødvendigvis svarer på mails længere. Det er hele forskellen mellem et arkiv og et problem.

Kort sagt

De fire beslutninger, der afgør jeres pligter

• 1. Hvad var vederlaget for? Reklamemæssig udnyttelse af en person, eller udnyttelse af ophavsrettigheder og lign., lægger det på skatteindberetningslovens § 44 - som hverken spørger om moms eller om modtagerens selskabsform. Andre personlige arbejdsydelser går ad § 4-honorarvejen.
• 2. Er der moms på beløbet? Det afgør kun honorarvejen: faktura med moms, uden for den; faktura uden moms, fordi creatoren er under 50.000 kr., inden for den. Det afgør ikke § 44.
• 3. Er det honorar eller løn? En samlet vurdering af kontrakt, retsforhold og den faktiske tilrettelæggelse. Er det løn, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag - og hæftelsen efter kildeskattelovens § 69 er jeres.
• 4. Indgår der produkter eller gavekort? Markedsværdien er skattepligtig indkomst for creatoren, og § 44, stk. 2 gør naturalier indberetningspligtige for jer til samme værdi - også når der aldrig går penge over kontoen. Gavekort rejser et yderligere spørgsmål, som er behandlet i guiden om gaver og gratis produkter.

Denne side er generel information om reglerne, ikke skatterådgivning i en konkret sag. Alle henvisninger går til myndighedernes egne kilder, så I kan kontrollere hvert punkt selv. Sidst gennemgået 11. september 2026 mod Den juridiske vejledning 2026-2.