Skattestyrelsens kontrol af content creators, tal for tal

Spørgsmål og svar

Hvad er Skattestyrelsens kontrolkampagne mod content creators?

En kombineret kontrol- og vejledningsindsats rettet mod personer, der tjener penge via sociale medier og indholdsplatforme. På kontrolsiden efterprøver Skattestyrelsen creators’ skatteoplysninger mod data fra platformene og fra udenlandske myndigheder. På vejledningssiden lancerede styrelsen i november 2025 et vejledningsunivers på skat.dk/contentcreator - med regler, eksempler og en interaktiv test - og møder nu selv op til branchearrangementer som Copenhagen Gaming Week (februar 2026) for at svare direkte på creators’ skattespørgsmål. Underdirektør i Skattestyrelsen Preben Buchholtz Hansen forklarer baggrunden: ”Vi oplever, at mange influencere og content creators ikke er opmærksomme på, at det, de laver, er skattepligtigt.” Kilder: sktst.dk, 3. november 2025; sktst.dk, 12. februar 2026.

Hvor mange content creators er blevet kontrolleret, og hvad viste kontrollerne?

Over 600 content creators blev kontrolleret og fik efterreguleringer i første halvår 2025. Skatteministeriets pressemeddelelse opgør fejlandelen blandt de kontrollerede til 94 procent; Skattestyrelsens egen nyhed fire dage senere beskriver den som ni ud af ti. Begge formuleringer er myndighedernes egne - vi gengiver dem hver for sig med hver sin kilde i stedet for at blande dem sammen. Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kommenterede resultatet sådan: ”Når så mange som ni ud af ti ikke har styr på deres skatteforhold, så er det et alvorligt problem – ikke bare en enkelt fejl. Og lad mig være helt tydelig: Har du en indtægt via OnlyFans eller andre sociale medier, så skal du betale skat af den. Det gælder uanset, om du bliver betalt i kontanter, produkter eller gavekort.” Kilder: skm.dk, 30. oktober 2025; sktst.dk, 3. november 2025.

Hvor meget er der opkrævet i efterskat?

Knap 13 mio. kr. i alt for første halvår 2025. En del af regningerne vedrører mindre beløb, men flere af de største er på mellem 500.000 kr. og en million kroner. Ministeriet bemærker samtidig, at de kontrollerede også risikerer bøder på helt op til det dobbelte af det unddragne beløb, og at sagerne videresendes til relevante myndigheder i de tilfælde, hvor der er udbetalt sociale ydelser i den periode, kontrollerne vedrører. Kilde: skm.dk, 30. oktober 2025.

Hvor mange flere kontroller kommer der?

840 er på vej pr. november 2025: godt 140 kontroller er allerede i gang, og yderligere 700 personer er udvalgt til kontrol i resten af 2025 og i 2026. Det er oven i de over 600, der allerede er gennemført. Kilde: sktst.dk, 3. november 2025.

Hvor får Skattestyrelsen sine oplysninger fra?

Fra platformene selv og fra udenlandske skattemyndigheder. Under EU’s DAC7-direktiv indberetter digitale platforme deres brugeres indtægter til skattemyndighederne, og Danmark har internationale aftaler, der giver direkte indsigt i indtægter på udenlandske platforme. Skatteministeren formulerede det sådan i oktober 2025: ”Vi har indgået internationale aftaler, som giver os indsigt direkte fra udenlandske platforme. Derfor skal man ikke tro, at man kan holde sine indtægter skjult for Skattestyrelsen. De penge, man tjener, er skattepligtige – også når de kommer fra eksempelvis platforme som OnlyFans.” En tidligere kontrolbølge viser mønstret: 98 kontroller af danske streameres Twitch-indtægter (2022 til første halvår 2024) førte til regulering i ca. 8 ud af 10 tilfælde og opkrævninger for ca. 3,8 mio. kr. Kilder: skm.dk, 30. oktober 2025; sktst.dk, 30. september 2024.

Hvad tæller som skattepligtig indkomst for en content creator?

Stort set alt af værdi: kontant betaling, produkter og gaver til markedsværdi (også dem, man får tilsendt uopfordret), affiliate-indtægter, donationer og online-tips, abonnementsindtægter fra fx Patreon, Twitch eller OnlyFans samt særlige rabatter. Skattestyrelsens vejledningsunivers lister kategorierne eksplicit, og underdirektør Preben Buchholtz Hansen sammenfatter reglen sådan: ”Det er en enkel grundlæggende huskeregel, at al indtægt er skattepligtig.” Kilde: sktst.dk, 3. november 2025; vejledning på skat.dk.

Hvad betyder det for virksomheder, der betaler content creators?

Kampagnen er rettet mod creators, men forpligtelserne stopper ikke hos dem. En dansk virksomhed, der honorerer en creator - med penge, produkter eller gavekort - har sine egne pligter: klassificering af honoraret (er det B-indkomst eller virksomhedsindkomst?), værdiansættelse af produkter og andre goder samt korrekt indberetning. Og de samme platformdata, der afslører en creator med manglende indberetning, viser også, hvem der har betalt. Hvad de pligter dækker - og hvad de koster, når de bliver forsømt - står med kilder under betalerens ansvar længere nede og gennemgået spørgsmål for spørgsmål i Virksomhedens pligter, når I betaler influencere. Handler samarbejdet om produkter frem for penge, står værdiansættelse og dokumentation i guiden om gaver og gratis produkter. At have papirarbejdet på plads, før penge eller produkter skifter hænder, er præcis det, Sattr er bygget til. Sådan hjælper Sattr betalere, eller skriv dig på ventelisten.

Baggrund

Datagrundlaget bag kontrollerne

Kontrollerne af content creators bygger på platformdata, som Skattestyrelsen i dag modtager automatisk. Tre datoer viser, hvordan det grundlag kom på plads.

• 13. april 2021 - Danmark og EU enes om DAC7: digitale platforme skal indberette deres brugeres indtægter til skattemyndighederne, og oplysningerne udveksles mellem EU-landene. (svmn.dk)
• 4. januar 2023 - Skattestyrelsen melder DAC7-reglerne trådt i kraft i Danmark (pr. 1. januar 2023): platformene skulle registrere sig hos styrelsen senest den 9. januar 2023, og de første indberetninger skulle afleveres senest den 31. januar 2024. (sktst.dk)
• 19. december 2024 - Skattestyrelsen gør status over kontrollen med platformsindtægter: ca. 4.000 kontroller i 2020-2023, reguleringer for ca. 40 mio. kr. og en fejlandel, der steg fra 38 pct. i 2020 til 92 pct. i 2023. Kontrollerne gjaldt udlejnings- og salgsplatforme, ikke creators - de er taget med her, fordi de viser, hvordan DAC7-data bruges til at målrette kontrollen efter fejlprocenter. (sktst.dk)

Tidslinje

Kampagnen indtil nu

• 2. marts 2023 - Skattestyrelsen advarer om stigende restskat: ca. 700.000 danskere havde på et tidspunkt i 2017-2021 utraditionel beskæftigelse, og gruppens gennemsnitlige restskat steg fra 29.000 kr. i 2017 til ca. 40.000 kr. i 2021. Gamere og influencere nævnes direkte og opfordres til at holde forskudsopgørelsen opdateret. (sktst.dk)
• 30. september 2024 - Skattestyrelsen offentliggør resultaterne af sin streamingkontrol: 98 Twitch-kontroller, regulering i ca. 8 ud af 10, opkrævninger for ca. 3,8 mio. kr. (sktst.dk)
• 22. august 2025 - Skatteministeriet sætter tal på ”den tredje gruppe”: over 275.000 borgere med uforudsigelig indkomst - blandt andre influencere, streamere, e-sportsudøvere og freelancere - skulle i gennemsnit betale over 40.000 kr. tilbage i restskat for 2023, mod ca. 7.200 kr. for borgere med simple skatteforhold. (svmn.dk)
• Efteråret 2025 - Skattestyrelsen står med en vejledningsstand til Simba Awards, et awardshow for content creators i Hillerød - kampagnens første navngivne branchearrangement, bekræftet i styrelsens omtale af Copenhagen Gaming Week. (sktst.dk)
• 30. oktober 2025 - Skatteministeriet melder om efterregninger til over 600 content creators for knap 13 mio. kr. i første halvår 2025 og en fejlandel på 94 procent. Pressemeddelelsen - under overskriften ”Sex, skat og smæk” og med fokus på OnlyFans-kreatører - oplyser desuden, at de største enkeltregninger når op på en million kroner, at bøder kan udgøre op til det dobbelte af det unddragne beløb, at sager med udbetalte sociale ydelser videresendes til relevante myndigheder, og at oplysningerne blandt andet stammer fra internationale udvekslingsaftaler. Ministeriet henviser samtidig til skat.dk/contentcreator og dialogen med branchen. (skm.dk)
• 3. november 2025 - Skattestyrelsen lancerer vejledningsuniverset skat.dk/contentcreator og oplyser, at godt 140 kontroller er i gang, og at yderligere 700 personer er udvalgt til kontrol i resten af 2025 og i 2026. (sktst.dk)
• 12. februar 2026 - Skattestyrelsen står med en vejledningsstand på Copenhagen Gaming Week, hvor op imod 30.000 gamere, streamere og content creators ventes. (sktst.dk)

Denne side opdateres, når myndighederne offentliggør nye tal, og er komplet pr. 3. september 2026: alle tre primære arkiver er gennemgået fra ende til anden - nyhederne på sktst.dk (tilbage til maj 2020), publikationerne på sktst.dk (tilbage til marts 2019) og ministeriets pressemeddelelser på svmn.dk (tilbage til januar 2018) - og de offentliggjorte afgørelser er tjekket mod retsinformation.dk og Den juridiske vejledning. Gennemgangen i september 2026 fandt ingen nye kampagnetal: hovedtallene er fortsat fra oktober og november 2025, og det, der har flyttet sig siden, er retspraksis. Ministeriet hedder i dag Skatte- og Vækstministeriet; ældre skm.dk-links virker fortsat.

Sådan bevæger kampagnen sig

Tre spor, tre hastigheder

Kampagnen kører i tre spor med hver sin hastighed. Udmeldingerne kommer i bølger - kontrolresultater (september 2024), resultater og kampagnelancering (oktober-november 2025), vejledning og branchefremstød (februar 2026) - mens de varslede kontroller (140 i gang, 700 udvalgt frem mod udgangen af 2026) kører løbende imellem dem, uden omtale af de enkelte sager. De omtvistede sager kommer sidst til syne, gennem klagesystemet: Landsskatteretskendelsen nedenfor udspringer af en kontrol af indkomstår omkring 2020 og var cirka to år undervejs, før den blev offentliggjort. Og dataene flyder hele tiden - DAC7-indberetninger fra platformene og udveksling med udenlandske skattemyndigheder (rådgiveromtale sporer OnlyFans-oplysningerne til Storbritannien) føder nye kontroller uafhængigt af nyhedsstrømmen.

Retlig udvikling

Afgørelser og kommende vejledning

• 26. november 2025 (offentliggjort 15. januar 2026) - Landsskatteretten fastslår i SKM2026.31.LSR, at influencer-samarbejder med konkrete kontraktkrav - antal opslag, tidspunkt for offentliggørelse, produktets synlighed, tags og brandets forhåndsgodkendelse - er momspligtige reklameydelser efter momslovens § 4. Kunstner-/journalistfritagelsen finder ikke anvendelse, uanset creatorens kreative frihed i udførelsen, og modtagne produkter tæller med i momsgrundlaget, medmindre det er dokumenteret, at de var lånt og leveret tilbage. (SKM2026.31.LSR)
• 23. juni 2026 (offentliggjort 20. august 2026) - Skatterådet fastslår i SKM2026.375.SR, at en podcastværts ydelser ikke er momsfritaget kunstnerisk virksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Værten havde redaktionel frihed, fastlagde selv vinkel, spørgeramme og gæster for hvert afsnit og stod for research og forberedelse, mens den bestillende virksomhed stillede udstyret til rådighed og stod for produktionen. Det var ikke nok: journalistisk arbejde af den karakter er ikke den individuelle, selvstændige, skabende indsats på niveau med forfattervirksomhed, som fritagelsen kræver - det har nærmere teknisk karakter - og en fritagelse fortolkes indskrænkende. To pointer rækker ud over podcasts. De reklameaktiviteter, værten skulle levere efter samme kontrakt, var en biydelse og følger hovedydelsens momsmæssige behandling frem for sin egen. Og spørgsmålet opstod først, fordi værtens honorar ville overstige 50.000 kr. på et år - grænsen, hvor momsspørgsmålet overhovedet bliver aktuelt. (SKM2026.375.SR)
• Afventer - Ny vejledning om honorarmodtageres fradrag. Efter at Østre Landsret i 2025 med SKM2025.490.ØLR underkendte praksis for at begrænse honorarmodtageres fradrag til årets honorarindtægt, har Skattestyrelsen et styresignal i udkast - fortsat ikke offentliggjort pr. 3. september 2026, og den nyeste udgave af styrelsens egen manual, Den juridiske vejledning 2026-2, oplyser alene, at det er under udarbejdelse. Ifølge rådgiveromtale bliver fradragene et ligningsmæssigt fradrag (skatteværdi ca. 25 pct.) med virkning fra selvangivelsen for indkomståret 2025. (SKM2025.490.ØLR; styresignalet under udarbejdelse ifølge Den juridiske vejledning C.C.1.2.3; fradragets behandling omtalt hos Beierholm)

Klassificering i praksis

Når Skatterådet anser en creator for selvstændig

Om en creators indtægt er selvstændig virksomhed, honorar eller hobby afgør, hvilke fradrag der kan bruges, hvordan indkomsten beskattes, og om betaleren overhovedet har pligt til at indeholde skat. Skatterådet har taget stilling til det spørgsmål for creators tre gange siden midten af 2025, og svarene faldt ud til begge sider - det afgørende er omfang, omkostningsstruktur og hvor meget af driften creatoren reelt selv styrer.

• 24. juni 2025 (offentliggjort 3. juli 2025) - Skatterådet anser ikke en Roblox-skindesigner for at drive erhvervsmæssig virksomhed i SKM2025.400.SR, selv om der samlet var tjent et millionbeløb, anonymiseret i den offentliggjorte afgørelse. Alt salg gik gennem platformen, som bestemte, hvilke designs der blev sat til salg; creatoren havde ingen kontakt med slutkunden, modtog ikke betalingen fra denne og blev godskrevet 30 pct. af salgsprisen i Robux. Der blev lagt vægt på den enkelte indtægtskilde, platformens omfattende brugsbetingelser, den korte periode, at aktiviteten skete ved siden af et fuldtidsstudie, og at de sædvanlige kendetegn manglede - økonomisk risiko, væsentlige omkostninger, selvstændige regnskaber og budgetter. (SKM2025.400.SR)
• 16. december 2025 (offentliggjort 12. januar 2026) - Skatterådet bekræfter i SKM2026.14.SR, at en creator, der producerer indhold til en profil på en abonnementsbaseret platform, er selvstændigt erhvervsdrivende og dermed kan bruge virksomhedsordningen. Omsætningen gik fra et større sekscifret beløb i 2022 til større syvcifrede beløb i 2023 og 2024; omkostningerne var knap 300.000 kr. i 2023, primært kameraer og filmudstyr, og 250.000 kr. i 2024 fordelt på cybersikkerhed, software, markedsføring, udstyr, forsikring og rådgivere, ud over platformens andel af samtlige indtægter. Creatoren brugte 6 til 7 timer om dagen på det. (SKM2026.14.SR)
• 24. februar 2026 (offentliggjort 11. marts 2026) - Skatterådet finder i SKM2026.135.SR, at en journalist med sit eget online medie er selvstændigt erhvervsdrivende, med indtægter fra indsamlinger godkendt af Indsamlingsnævnet. Afgørelsen lægger vægt på forretningsplanen, budgettet, de realiserede indtægter og omkostninger, tidsforbruget, ansvarsrisikoen, at arbejdet blev tilrettelagt uden instruks fra andre, friheden til at arbejde for andre, indtægter fra en ubestemt kreds og ejerskabet til de anvendte redskaber. Bemærk, at et manglende retskrav på indtægterne ikke forhindrede, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. (SKM2026.135.SR)

Ældre praksis peger samme vej - en blogger var honorarmodtager (SKM2016.343.SR), streamingindtægter var hobby (SKM2015.297.SR), og en online gamer med flere sammenhængende indtægtskilder drev erhvervsmæssig virksomhed (SKM2020.236.SR). Alle er samlet, med myndighedernes egne resuméer, i Den juridiske vejledning C.C.1.2.3.

Betalerens ansvar: brands og bureauer

Det, loven allerede lægger på betaleren

Alle offentliggjorte sager på denne side handler om en creator - men betalerens ansvar står skrevet i loven, og kontrollen på naboområderne viser, at maskineriet virker.

• Manglende indberetning koster faste bøder, udstedt administrativt. En virksomhed, der ikke indberetter rettidigt, møder en ordensbøde gradueret efter antal ansatte: 5.000 kr. (1-4 ansatte), 10.000 kr. (5-19), 20.000 kr. (20-49), 40.000 kr. (50-99) og 80.000 kr. (100+) for indberetning til indkomstregisteret (eIndkomst). Andre indberetningspligter gradueres efter antallet af indberetninger inden for samme spænd fra 5.000 til 80.000 kr. Skattestyrelsen afslutter sagerne med administrative bødeforelæg - der skal ingen retssag til. (Den juridiske vejledning A.C.3.5.3.5)
• Hæftelsen ved fejlklassificering vokser med udbetalingerne. De faste bøder er den lille del. Efter kildeskattelovens § 69 hæfter en betaler, der har udvist forsømmelighed, solidarisk for det AM-bidrag (8 pct.) og den A-skat, der ikke blev indeholdt af bruttobeløbet - pr. creator, pr. år. Om et samarbejde er honorarindkomst eller lønmodtagerforhold er en konkret vurdering, og betaleren bærer konsekvensen af at ramme forkert: på tværs af et helt creator-program og flere års genoptagelse er det en risiko, der måles i millioner, ikke i tusinder. (Den juridiske vejledning A.D.5.2.2)
• Kontrolkapaciteten på virksomhedssiden er reel og voksende. Alene i indsatsen mod social dumping gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller af virksomheder i 2024 og udsendte skatteopkrævninger for 548 mio. kr. - rekordhøjt, og mere end hver anden kontrol førte til en regulering. I 2020-2024 afsluttede samme indsats ca. 7.800 sager, fandt fejl i godt 3.700 af dem og udsendte opkrævninger for knap 2,1 mia. kr. Den fælles myndighedsindsats gennemfører landsdækkende aktioner hvert år og er finansieret frem til udgangen af 2026 med aftalen fra marts 2023. Det samme kontrolapparat kan rettes mod enhver pligt på betalersiden. (sktst.dk, 30. juni 2025; sktst.dk, 5. februar 2026; om indsatsen)
• Markedsføringsloven rækker også til brandet. Forbrugerombudsmanden skriver, at andre efter en konkret vurdering også kan ifalde ansvar for skjult reklame: ”Dette kan fx være den virksomhed, hvis produkter influenten markedsfører, eller et managementbureau, der har rådgivet influenten.” De offentliggjorte bøder løber fra 15.000 til 40.000 kr. i sager mod influenter, med afgørelser op i 2025. (forbrugerombudsmanden.dk)